Nytårsretreat 2026-2027
Meditativ yoga, personlig udvikling og nytårsfest på højskole
Den Rytmiske Højskole 28. December - 1. Januar
Med life-coach og yoga instruktør Simon Jespersen
5 Healende & Begejstrende dage med
Mindful Yoga - Refleksion - Sauna Gus - Vandring - Nytårsfest - Fællessang Samvær - Stilhed - Meditation - Åndedrætsarbejde
Afstresning - Fantastisk Mad
* Tid til at nære kroppen - Nærvær til dit indre lederskab *
Giv dig selv den bedste start på året !
Pris
3-personers værelse : 5700,-
2-personers værelse : 6100,-
Eneværelse : 6600,-
Et kropsligt og mentalt reboot – begynd året på en ny måde
Nytåret er en oplagt anledning til at stoppe op og gøre status !
Hvad nu, hvis du gav dig selv fem dage til at få julen og de vante rammer lidt på afstand, lande i kroppen og møde det nye år med ro, glæde og fornyet energi ?
Yogaen er retreatets hjerte. Med masser af meditativ yoga skaber vi ro, nærvær og overskud – et ideelt udgangspunkt for arbejdet med livets vigtige spørgsmål, personlige refleksioner og nye perspektiver.
Vi kombinerer yoga og personlig udvikling med alt det, der gør livet dejligt: fællessang, vandring i smuk natur, sauna, fantastisk mad, latter og nye fællesskaber.
En anderledes og nærværende nytårsfejring
Kongens tale, rådhusklokker, radioens pigekor, raketter og kransekage erstatter vi med vores egne ord og taler, fællessang og ægte nærvær.
Vi samles om en ekstra lækker festmiddag med plads til både højtidelige og fjollede indslag, fejring af livet, historier, drømme og håb. Sammen binder vi en smuk sløjfe på dagene og året, der gik, og anerkender os selv og hinanden.
Vi åbner op for et moderat indtag af vin og bobler, men du er mere end velkommen til at fortsætte den alkoholfrie linje. Vi sørger for lækker, boblende kombucha, så alle kan skåle med på lige fod.
Saunagus og vildmarksbad – varme, velvære og fornyelse
Vi inviterer til saunagus med duften af æteriske olier, intens varme og nærvær med åndedrættet. For dem, der har lyst, kan skiftet mellem saunaens varme og det kolde vand i koldvandskarret eller under bruseren blive et forfriskende ritual, der vækker sanserne, stimulerer kredsløbet og giver en dejlig følelse af ny energi. I vildmarksbadets varme vand kan vi bagefter læne os tilbage, nyde naturen og lade roen sænke sig.
Yogaen
Yoga stilen du skal lære hedder TriYoga, og er en blid hensyntagende og særlig meditativ yogaform, hvor åndedræt, nærvær, flow og bevidst arbejde med energi, har en central plads. Den har en terapeutisk og helbredende effekt ved dens langsomme dynamiske flow. Her er præstation og asen og masen, erstattet af en accepterende tilgang, hvor vi flytter på grænserne i kroppens eget tempo. Det dybe åndedræt, nærværet i bevægelserne og det bevidste energiarbejde, har en stærkt positiv effekt på både et fysisk, energimæssigt, følelsesmæssigt og mentalt plan. Læs mere om TriYoga her
Niveau
Gradueringer af øvelserne, og brug af hjælpemidler, sikrer at både øvede og helt begyndere kan være med.
Grøn mad, der gør godt og smager fantastisk
Vores egen kok, Anna, forkæler os med farverig, overvejende vegetarisk og antiinflammatorisk inspireret mad, tilberedt med kærlighed og gode råvarer. Anna har en særlig evne til at få det grønne køkken til at smage himmelsk – også når maden er helt vegansk. Kød og fisk kan indgå enkelte gange, og der vil naturligvis også være mælk, smør, yoghurt og ost til rådighed, blandt andet ved morgenbordet.
Vandring i Geopark Odsherred – natur, stilhed og nye perspektiver
En af dagene tager vi på vandring i det smukke landskab omkring Odsherreds gravhøje, hvor naturen giver plads til både samtaler, stilhed og nye perspektiver.
Vi lader tempoet falde, mærker den friske vinterluft og nyder at være en del af naturen. Undervejs giver vi også plads til stille vandring, hvor sanserne skærpes, tankerne falder til ro, og vi bare kan være til stede i øjeblikket.
Alkohol
Dagene er en glimrende lejlighed til at sætte indtag af alkohol på pause.
Det er ikke idéelt at arbejde dybt med yoga, følelser og udrensning, og så skylle ned med Alkohol.
Man kan bla. smage og købe aromatisk alkoholfri Kombucha, hvis man savner noget festligt i glasset.
Transport
Dem der kommer med tog eller bus kan blive hentet på stationen i Rørvig eller Nykøbing Sjælland. Kommer nogen i bil vil jeg forsøge at koordinere samkørsel.
Underviser på kurset
Simon er en stærk kommunikator med en tillidsvækkende stemme, og god sans for at læse rummet og den enkeltes behov. Han ynder at formidle både glædelige og svære temaer på en let og balanceret måde.
Læs mere om Simon her
Simon ‘Simao’ Jespersen
Er internationalt certificeret yoga instruktør siden 2006, uddannet life- og team-coach, og kombinerer år tiers erfaringer som mentor, coach, musiker, højskole lærer, og underviser indenfor perosnlig udvikling, teambuilding, yoga og musik.
“Simon er en rigtig dejlig yogaunderviser og har altid forberedt nogle fordybende yogasekvenser. Han er super til at sørge for, at deltagerne har det fantastisk”Læs flere anmeldelser her
-
Program Nytårsretreat Den Rytmiske Højskole 2026-2027
Mandag 28. december
14.00–15.00 – Ankomst og indtjekning
15.00 – Velkomst og gåtur
17.00 – Yoga
19.00 – Aftensmad
20.00–21.00 – Fællessang, meditation og refleksionTirsdag 29. december
08.00 – Morgenmad
09.00 – Morgensang og yoga
11.30 – Undervisning
13.00 – Frokost
15.00 – Undervisning
17.00 – Yoga og eventuelt meditation
19.00 – Aftensmad
20.30 – Fællessang og hyggeOnsdag 30. december
08.00 – Morgenmad
09.00 – Morgensang og yoga
11.30 – Undervisning
13.00 – Frokost
14.00 – Vandring mellem gravhøjene i Geopark Odsherred
17.30 – Yoga og undervisning
19.00 – Aftensmad
20.00 – Mulighed for saunaTorsdag 31. december – nytårsaften
08.00 – Morgenmad
09.00 – Morgensang og yoga
11.30 – Undervisning
13.00 – Frokost
15.00 – Undervisning
16.30 – Yoga og meditation
19.00 – Festmiddag og nytårsfejringFredag 1. januar
08.30 – Morgenmad
10.00 – Morgensang, yoga og afrunding
13.00 – Frokost
14.00 – Afrejse
